Har du i stedet brug for en stærk adgangskode? Prøv vores Adgangskodegenerator
Hvad er en SHA-hash?
SHA-256, SHA-384 og SHA-512 tilhører SHA-2-familien af kryptografiske hash-funktioner, standardiseret af NIST (FIPS 180-4). Hver af dem tager vilkårlig input — tekst, indholdet af en fil, hvad som helst — og genererer et "digest" med fast længde, der ligner tilfældige tegn. Den samme input giver altid den samme hash, men der er ingen måde at omdanne en hash tilbage til den oprindelige input. Det gør hashes nyttige til at verificere, at en fil ikke er blevet ændret (tjeksummer), bekræfte dataintegritet, og som en byggesten i digitale signaturer og systemer som Git og Bitcoin.
SHA-256 vs SHA-384 vs SHA-512: hvilken skal jeg bruge?
| SHA-256 | 256 bit (64 hexadecimale tegn) | Den mest udbredte og kompatible standard — dette er, hvad de fleste tjeksummer, API'er og filverificeringsværktøjer forventer. |
| SHA-384 | 384 bit (96 hexadecimale tegn) | En afkortet variant af SHA-512, som nogle gange kræves af specifikke compliance- eller protokolstandarder. |
| SHA-512 | 512 bit (128 hexadecimale tegn) | En større sikkerhedsmargin end SHA-256, og ofte hurtigere på 64-bit systemer — et godt valg, når du specifikt har brug for SHA-2's stærkeste mulighed. |
Er det sikkert at hashe følsomme data med dette værktøj?
Ja — hashingen foregår udelukkende i din browser via Web Crypto API. Det du skriver bliver aldrig uploadet, logget eller gemt på en server.
Hvad bruges SHA-256 til?
At verificere at downloadede filer ikke er blevet beskadiget eller manipuleret, bekræfte dataintegritet, digitale signaturer, samt som en central byggesten i systemer som Git og Bitcoin. Det er ikke i sig selv en god måde at gemme adgangskoder på — brug bcrypt, scrypt eller Argon2 til det.
Kan jeg få den oprindelige tekst tilbage fra en hash?
Nej. Hashing er designet til at være envejs — der er ingen måde at omdanne en SHA-256/384/512-hash tilbage til den input, der skabte den.
Hvad er forskellen på SHA-256, SHA-384 og SHA-512?
De tilhører alle samme SHA-2-familie og bruger samme underliggende design — den primære forskel ligger i outputlængde og hastighed. SHA-256 producerer en 256-bit hash og er den mest udbredte standardindstilling. SHA-512 producerer en 512-bit hash, giver en større sikkerhedsmargin og er ofte hurtigere på 64-bit systemer. SHA-384 er en afkortet version af SHA-512's interne beregning, der giver en 384-bit hash — den bruges primært, hvor en bestemt standard eller protokol kræver netop den længde. Til de fleste dagligdags formål (tjeksummer, filverifikation) er SHA-256 tilstrækkelig; vælg SHA-512, hvis du specifikt ønsker den stærkeste mulighed inden for SHA-2.
Er SHA-512 mere sikker end SHA-256 eller SHA-384?
Målt på teoretisk sikkerhedsmargin, ja. For en n-bit hash er den generiske kollisionsmodstand cirka 2^(n/2) — omkring 2¹²⁸ for SHA-256, 2¹⁹² for SHA-384 og 2²⁵⁶ for SHA-512, så SHA-512 har den største margin. I praksis betyder det sjældent noget: 2¹²⁸ er allerede langt ud over, hvad der er beregningsmæssigt muligt, og der findes ingen kendte praktiske angreb mod nogen SHA-2-variant. SHA-256 er fortsat det rigtige standardvalg til dagligt brug; vælg SHA-512, hvis du specifikt vil have den ekstra teoretiske margin, eller hvis en protokol kræver det.